Hvis du synes, der har været ekstraordinært pænt på strandene i efterårsferien, så kan du takke en række unge elever, der har været ude og samle skrald.
Det flyder med skrald og plastic på de danske strande. Det er vist efterhånden almen viden for de fleste her i landet, men det gør ikke problemet mindre.
Heldigvis findes der en række initiativer, som skal være med til at forbedre strandene og badevandets tilstande.
Et af dem er Spar Nord Fonden, der i flere år har doneret penge til Miljøvogterne, der er en kampagne lavet af Søværnet.
Her laves landsdækkende haveaffalds aktioner, der skal få flere til at blive bevidste om strandenes tilstand og få dem til at tage en aktiv del i forebyggelsen. Og det har en række elever fra 0. til 6. klasse netop deltaget i, skriver Hals Ugeavis.
Avisen var med en række elever ude ved vandet, hvor de udstyret med genanvendelige poser kæmmede strandene for skrald, plastic og affald – noget der for det første skulle give en god her-og-nu effekt i form af en ren strand.
Men dagen skulle også give eleverne en større bevidsthed om deres egne vaner og brug af skraldespande, skriver avisen.