Fuldtidsorganist søges til musikalsk lederskab i Ulsted og Vester Hassing kirker

dato

Er du passioneret omkring kirkemusik – og har du lyst til at spille en central rolle i to levende sogne?


Vi søger en organist på fuld tid (37 timer/uge) til tjeneste ved Ulsted Kirke og Vester Hassing Kirke. Tiltrædelse efter aftale.


Ulsted og Vester Hassing sogne er begge landsogne med hhv. ca. 1.400 og 3.350 indbyggere. Sognene er kendetegnet ved mange børnefamilier, stort engagement, et rigt foreningsliv, stor FDF- kreds og KFUM-spejdere i det hele taget to aktive sogn.


Orglet i Ulsted kirke: Orglet er bygget i 1986 af Marcussen & Søn, Aabenraa, og havde oprindelig 10 stemmer, 2 manualer og pedal.
I 2024 blev orglet udvidet og har nu 17 stemmer, fordelt på 2 manualer og pedal.
Facaden står uændret fra 1986. 


Orglet i Vester Hassing kirke er bygget i 1981 af Bruno Christensen. Det består af 16 stemmer, 2 manualer og pedal.
Der er klaver i begge kirker. Flygel i konfirmandstuen i Ulsted og klaver i sognegården i Vester Hassing. 


Vi forestiller os, at du:
•    Er engageret, vægter salmespillet og understøttelsen af salmesangen. Vi bruger den danske salmebog og tillægget 100 salmer
•    Er initiativrig og fleksibel i forhold til arbejdstider
•    Er udadvendt, god til teamwork med det øvrige personale
•    Behersker klassisk og rytmisk kirkemusik
•    Har lyst til at arbejde på tværs af to sogne, som også deler 2 sognepræster og kirke- kulturmedarbejder.

Kerneopgaverne omfatter:
•    Musikledsagelse ved højmesser og kirkelige handlinger
•    Udover de kirkelige handlinger, dåbsgudstjenester, børnegudstjenester, aftengudstjenester og andre særgudstjenester
•    Lejlighedsvis deltage i konfirmand- og minikonfirmandarbejdet

Desuden er der ønske om etablering og udvikling af korarbejde (børn og eller voksne) samt deltagelse i planlægning af koncerter og særlige musikarrangementer.


Ansættelse sker ved Ulsted sogns menighedsråd, Sønderlundsvej 2, Ulsted, 9370 Hals.


Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. 

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, C010 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.


Aftalerne kan ses på: www.folkekirkenspersonale.dk


Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.


Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet kr. 323.234 – kr. 460.608 (nutidskroner).  Rådighedstillæg udgør kr. 26.770 og overenskomsttillæg kr. 1.048 (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Foreningen inden ansættelsen.


Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige bruttoløn mellem kr. 351.728 – kr. 428.588 årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem kr. 45.255 – kr. 70.286 (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.


Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.395 årligt (nutidskroner) og basisløn 2 udgør kr. 356.590 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 36.746 (nutidskroner).


Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. 


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Erik Lysgaard, tlf.nr. 22809349.


Ansøgning mærket: ”Organiststilling” med relevante bilag vedhæftet sendes til:
8386fortrolig@sogn.dk


Ansøgningsfrist 11/9 2025.  

 
Ansættelsessamtaler og prøvespil forventes at finde sted i uge 38.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet reference og børneattest. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

ULSTED KIRKE KIRKEGÅRDSDRIFT, Sønderlundsvej, 9370 Hals

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/18e07065-9c6f-49d4-8397-c66d3d516b8f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet