BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen som graver ved Hou kirke i Aalborg Nordre Provsti er ledig fra 1. juli 2024.
Stillingen er på 34 timer ugentligt.
Hou sogn er et mindre landsogn med 1.088 indbyggere.
Menighedsrådet søger en engageret person med interesse for udendørs arbejde og grønne anlæg. Du kan arbejde selvstændigt, har ordenssans, er fleksibel og stabil. Du har forståelse for kirken som arbejdsplads og lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde med det øvrige personale. Derudover er vores kommende graver imødekommende og god til at tale med de folk, der kommer i kirken og på kirkegården, da graveren ofte er kirkens ansigt udadtil og møder mennesker både i glæde og sorg.
Graveren skal varetage følgende opgaver:
- Varetage og være ansvarlig for kirkegårdens renholdelse, vedligeholdelse, gravfæstelser mm.
- Udskrive regninger og vedligeholde kirkegårdenes kartotek.
- Vedligeholde og renholde parkeringsarealer.
- Passe og efterse kirkegårdens og kirkens installationer, varmeanlæg, indretning, udstyr og maskiner.
- Rengøring af kirken og enkelte andre lokaliteter.
Vi tilbyder:
- Alsidige arbejdsopgaver, samt selvstændig planlægning og indflydelse på arbejdet.
- Moderne maskiner til pasning af kirkegård.
- Et godt samarbejde med præst, organist, kirkesanger og menighedsråd.
- Automatisk ringeanlæg installeret.
Vi forventer, at du:
- Har forståelse for folkekirkens opgaver og traditioner.
- Kan betjene og vedligeholde kirkegårdens maskiner.
- Er venlig og imødekommende.
- Er indstillet på fleksible arbejdstider og på arbejde i weekender og på helligdage.
- Har kørekort til bil og er indstillet på at stille egen bil til rådighed i arbejdet.
- Kan varetage kirkens IT-systemer, herunder GIAS eller er indstillet på at opnå de nødvendige kompetencer.
Ansættelse sker ved Hou sogns menighedsråd, Strandvejen 149, Hou, 9370 Hals.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse, men det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, hvis ikke denne er gennemført tidligere.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 311.853,00 kr. – 372.232,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 311.853,00 kr.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836,18 kr. (nutidskroner).
Alle løndele kvoteres i forhold til stillingens timetal.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Christian Schmidt tlf. 22669196.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådet mærket graver inden den 6. maj 2024 pr. mail til 9225fortrolig@sogn.dk.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 22.
Menighedsrådet kan oplyse, at der – efter aftale – vil blive indhentet referencer, ligesom der vil blive indhentet børneattest.
Der er 3 måneders prøvetid i stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HOU KIRKE KIRKEGÅRDSDRIFT/ MENIGHEDSRÅD, Syrenvej, 9370 Hals
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032666