Gravermedhjælpere søges til Ulsted sogn: To tidsbegrænsede stillinger

dato

Ulsted sogns menighedsråd søger i alt 2 gravermedhjælpere. Der er tale om en stilling med 37 ugentlige timer og en stilling med 18 ugentlige timer.


Stillingerne er tidsbegrænsede fra 1. marts 2026 til 30. november 2026, eller efter aftale.


Aflønning sker på månedsbasis, og ansættelse sker med en 5 dages arbejdsuge.


Lidt om os:
Ulsted sogn er et landsogn i Aalborg nordre provsti. Sognet har ca. 1.400 indbyggere og er kendetegnet ved at være et meget aktivt sogn. Vi lægger stor vægt på et godt kollegialt sammenhold og hjælpsomhed, hvor den enkelte kan trives og bidrage til fællesskabet. 


Dine opgaver vil bl.a. være:
• Renholdelse af gravsteder
• Udplantning af sommerblomster, hækklipning, grandækning og øvrige 
sæsonbestemte opgaver
• Anlæggelse og omlægning af gravsteder
• Varetagelse af opgaver i forbindelse med begravelser og bisættelser
• Rengøring af kirken, toiletter samt øvrige lokaler i tilknytning til kirken
• Øvrige opgaver ved kirken og præstegården
• Kirketjener ved gudstjenester og kirkelige handlinger


Vi forventer, at du:
• Har lyst til arbejdet på en kirkegård, og gerne erfaring inden for det grønne område
• Er indstillet på, at de fleste arbejdsopgaver løses udendørs
• Er positiv og åben overfor nye opgaver
• Har gode samarbejdsevner
• Er pligtopfyldende og selvstændig
• Kan møde mennesker i glæde og sorg
• Har forståelse for kirkens liv og virke


Du bedes i din ansøgning skrive, hvilken af de nævnte stillinger du er interesseret i.


Ansættelse sker ved Ulsted sogns menighedsråd.


Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). 


Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.


Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse kr. 296.342 (trin 1) og kr. 301.648 (trin 2) (nutidskroner). Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere med gartnerisk uddannelse kr. 333.927 (trin 1) og kr. 343.844 (trin 2) (nutidskroner). 


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Erik Lysgaard på telefonnummer 22809349.


Ansøgningen med relevante bilag sendes til Ulsted sogns Menighedsråd på mail til 8386fortrolig@sogn.dk.


Ansøgning og CV skal være menighedsrådet i hænde senest den 20. februar 2026.


Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 9. 


Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ULSTED KIRKE KIRKEGÅRDSDRIFT, Sønderlundsvej, 9370 Hals

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cea91e87-7f71-4359-b8dc-633c7de1bbc4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet