Julehygge i Hals sammen med julemanden

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Søndag den 5. december er der dømt julehygge i Hals by, når julemanden kigger forbi med godter til børnene.

Ingen jul uden en julemand, og i Hals kigger han forbi søndag den 5. december til alles store begejstring – eller i hvert fald til alle de små i byens begejstring, må man gå ud fra.

Julen skal spilles ind og fejres efter bedste evne, og derfor inviteres alle til at deltage i arrangementet søndag den 5. december fra klokken 16.00. 

Her mødes alle på Torvet i Hals og går i optog mod havnen anført af FDF’s tambourkorps, der spiller julen ind.

Her skal julemanden hentes, og alle mand går tilbage til Torvet, hvor der vil blive udleveret slikposer til børnene. 

Det lyder som en helt igennem perfekt søndag eftermiddag i december, hvis man gerne vil glæde sine børn og selv nyde den rare julestemning.

Så tag vintertøjet på og mød op på Torvet klokken 16.00 sammen med alle de andre juleglade folk i byen, så I sammen kan skabe lidt julemagi for børnene. 

Kilde: Redaktionen