MØD LONE & FREDDY LARSEN

Lone og Freddy Larsen har gjort drømmen om Nybæk Gårdbutik til virkelighed

Portrætfoto af Lone & Freddy Larsen

Hvem er du, hvad hedder din virksomhed, hvor ligger den, og hvad laver I?

“Vi hedder Lone & Freddy Larsen og har Nybæk Gårdbutik, der ligger i skønne omgivelser på en skovejendom lidt uden for Hals by med adressen Aalborgvej 98B.”

Hvad fik dig til at vælge netop dette erhverv?

“En mangeårig drøm er gået i opfyldelse med åbning af butikken her på stedet tilbage i september 2023. Senest var vi selvstændige isenkræmmere med større forretning i Frederikshavn gennem godt 14 år. Og efter et salg af denne, opstod muligheden for at opbygge en gårdbutik med brugskunst, specialiteter, kurve, planter og lignende helt efter eget hoved. Selvfølgelig finder man også godt kram som for eksempel Maileg, Vissevasse, Scanpan, Microplane og Pillivuyt i vores sortiment.”

Hvad er den vildeste forespørgsel, du nogensinde har fået fra en kunde?

“En god kunde helt nede fra Blåvand, spurgte på et tidspunkt om de måtte sætte deres trailer af hos os på vej op på besøg i Nordjylland. For de ville lige holde ind og gøre lidt handel hos os på vej hjem dagen efter. Og dét må man sige de gjorde... bagdørene kunne lige lukkes da de kørte sydover igen fra os...)))”

Hvad elsker du mest ved at drive virksomhed i netop Hals?

“Vi holder meget af stemningen i hele området. Havnen, stranden og gode skovarealer. Og så er det super skønt med de gode relationer man får til kunderne. Mærke deres gode humør og få en hyggelig snak om småt og stort.”

Hvilken anden lokal virksomhed fortjener mere lokal opmærksomhed?

“Lene Beer Gregersen, Esmeralda Mode...”