MB Entreprenør & Anlæg opnår AAA-certificering

Foto: MB Entreprenør & Anlæg.
dato

Der er god grund til at være stolt hos MB Entreprenør & Anlæg ApS ved Hals. Efter flere års målrettet arbejde og udvikling har virksomheden opnået AAA-certificering, en anerkendelse af en sund økonomi, høj kreditværdighed og stabil drift.

For Max Bisgaard og medarbejderne hos MB Entreprenør & Anlæg ApS er der kommet et nyt kvalitetsstempel på virksomheden. Den nordjyske entreprenørvirksomhed har nemlig opnået den eftertragtede AAA-certificering.

Fra basen på Houvej 178 ved Hals løser virksomheden en bred vifte af opgaver i hele Nordjylland. Det gælder blandt andet belægningsarbejde, jord- og anlægsopgaver, kabelarbejde, underboringer og specialopgaver for både private, virksomheder og forsyningsselskaber.

Et skulderklap til flere års arbejde

AAA-certificeringen gives til virksomheder, der over en længere periode har vist høj kreditværdighed og økonomisk stabilitet. Derfor betyder anerkendelsen også noget særligt for ejer Max Bisgaard.

"Det er et bevis på, at vi gør tingene ordentligt. Vi har altid haft fokus på kvalitet, troværdighed og at levere det, vi lover. AAA-certificeringen viser både kunder, samarbejdspartnere og leverandører, at de kan have tillid til os," fortæller Max Bisgaard.

MB Entreprenør & Anlæg råder samtidig over egen maskinpark med entreprenørmaskiner, biler og trailere, så virksomheden kan rykke effektivt ud, når opgaverne kalder.

Blikket er fortsat rettet fremad

Selvom virksomheden har udviklet sig og vokset gennem de seneste år, er målet stadig det samme: at levere kvalitetsarbejde til konkurrencedygtige priser og efterlade tilfredse kunder.

Med AAA-certificeringen i hånden har MB Entreprenør & Anlæg fået endnu et bevis på, at den tilgang bærer frugt, og samtidig et stærkt fundament for den videre udvikling.

 
Kilde: MB Entreprenør & Anlæg
åbningstider

Altid åben