Melsens Millionvilla bliver nyt samlingspunkt for sejlsporten

Foto: Nordjyske. Den prægtige millionvilla ved Limfjorden
Profilbillede
dato

Repræsentanterne for Sejlsportens Hus kunne tirsdag den 26. oktober præsentere det nye samlingspunkt for sejlsporten i Nordjylland.

Sådan lyder det i pressemeddelelsen fra Sejlsportens Hus. 

Det sker i forbindelse med den afdøde Svend Melsen, som tidligere ejede Melsen Tech, har doneret sin villa ved Limfjorden væk. 

"Det er yderst glædeligt, at vi kan præsentere Sejlsportens Hus, som fremover vil være centrum for hele Nordjyllands sejlsport. Herfra skal vi understøtte de nordjyske sejlsportsklubber med materiel og markedsføring i forbindelse med sejlsportsevents, og derudover skal vi sikre udbredelse, udvikling og koordinering af sejlsport og tilskuervenlige events såsom DM og VM inden for specifikke bådklasser," siger initiativtager til Sejlsportens Hus, Thomas Jensen.

En rundhåndet donation 

Svend Melsen donerer både sin storslåede villa i Hals på intet mindre end 1.123 kvadratmeter og yderligere tre millioner kroner i driftsstøtte 
Det har længe ligget i kortene, at Sejlsportens Hus skulle stiftes, og den store donation fra Melsen Fonden betyder nu, at projektet kan gøres til virkelighed. 

Melsen Fonden så dagens lys i 2020, da boede stiftede fonden efter den tidligere Melsen Tech ejer afgik ved døden. 

"Vi er meget glade for med denne donation at kunne være med til at realisere drømmen om et Sejlsportens Hus i Nordjylland. Det er en ideel anvendelse af det smukke hus, og det er fuldstændig i Svend Melsens ånd, at huset på denne måde kan få nyt liv i sejlsportsregi. Med donationen har vi en unik mulighed for at give noget tilbage til lokalsamfundet, og vi glæder os til at følge projektets videre forløb," fortæller Ejvind Burholt, som er bestyrelsesformand i Melsen Fonden i pressemeddelelsen.

Sejlsportens Hus får tilskud på to en halv million kroner fra Aalborg Kommune frem til 2028. 

Huset med den naturskønne placering blev udbudt for et tocifret millionbeløb tilbage i 2018.

Kilde: Citater - Nordjyske.dk: “Donerer enestående villa et stenkast fra fjorden”.