Ny adresse til Hals Arkiv

Profilbillede
dato

Hvis du skal besøge Hals Arkiv skal det i fremtiden ske på Aalborgvej 325.

Hals Arkiv er flyttet til Aalborgvej 325 i Gandrup Bogtrykkeris gamle lokaler, og det er en lettelse for arkivet at være flyttet, for de har i en periode været uden faste lokaler, skriver Hals Avis.

Hals Avis har talt med arkivleder Tove Michelsen, der fortæller, at arkivet er glade for, at de igen kan byde brugerne velkomne. Det var først planen, at arkivet skulle flytte ind i den tidligere præstebolig i Gandrup, men det gik ikke – og derfor er lettelsen også stor, nu der er fundet en mere permanent løsning. 

Lejemålet gælder dog kun i tre år, og så må man se, hvad der skal ske efterfølgende. Men for nu kan brugerne komme på besøg i lokalerne på Aalborgvej, hvor Hals Arkiv har fast åbningstid på tirsdag fra klokken 15.00 til 20.00.

Det er på Hals Arkiv, du kan finde alverdens gemte dokumenter fra hele Sydøstvendsyssel og et stort antal gårdmalerier samt glasnegativer fra den lokale fotograf K.P. Andreasen. Der er meget at finde i arkiverne, hvis du er interesseret i lokalhistorie, og derfor er det vigtigt, at arkivet stadig har lokaler, hvor folk kan komme ind og finde noget af det, de søger. 

Kilde: Redaktionen