Hvis du trænger til at komme ned i gear og finde roen i dig selv, så er det oplagt at tage med til aftenmeditation i Hals Kirke den 14. december.
Der vil være ro og plads til, at du kan ånde ud og trække vejret ekstra tungt, når Hals Kirke inviterer til aftenmeditation den 14. december klokken 17.00.
Her vil der i de smukke omgivelser være tændt stearinlys, og Christian Roar Pedersen vil guide dig gennem aftenen, hvor du har mulighed for at lytte, slappe af, synge og bede, hvis du har lyst til det.
Der vil blive skabt et frirum for dig – og alle er velkomne til at være med, også selvom du ikke har erfaring med meditation.
Du får altså serveret en oplagt mulighed for at trække lidt tid ud af programmet og hengive dig til dig selv og dit indre – december kan være en hektisk måned, så mange kan have behov for at trække stikket for en stund og bare være til, uden at tankerne om indkøb, gaver, corona og julemad fylder hele sindet.
Til aftenmeditation er det nærmere det modsatte, som er på programmet. Her skal dit sind tømmes, så du kan trække vejret.
Besøg kirken den 14. december og se om det er noget for dig. Måske bliver du overrasket.
På Hals Kirkes hjemmeside skriver de, at der efterfølgende er kaffe i Ladegården.