Sejl gratis med Hals - Egense færgen i sommeren 2021

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

I perioden 1. juli 2021 til d. 2. august 2021 har du mulighed for at sejle gratis med Hals - Egense færgen. Der er nemlig gratis befordring for gående, cykler og knallerter, samt biler med handicapkortparkering. 

Hvis du gerne vil ud at sejle med færgen, så er det altså med andre ord bare med at komme afsted i denne periode.

Det er fuldstændigt gratis og er en sjov oplevelse, samtidigt med at du også kan komme ud og opleve Egense.

Færgen sejler også hele dagen, så uanset hvornår det passer dig, så kan du nemt komme ud og sejle.

Sejlplanen for Hals – Egense færgen fra d. 15. juni til d. 15. august er, at den fra mandag til fredag sejler allerede fra 06:30 og sidste afgang afgår 24:00.

På lørdage, søndage og helligdage afgår den fra 07:00 til 24:00.

Hals – Egense færgen sejler på tværs af Limfjorden og forbinder dermed den østlige del af Aalborg Kommune.

Nu er der lavet planer om den tredje limfjordsforbindelse, så derfor er fremtiden for denne færge ikke så sikker.

Hvis du gerne vil opleve at sejle til Egense med Hals – Egense færgen før den forsvinder, så er det bare med at komme afsted her i sommeren i mens det er gratis.

Kilde: Redaktionen