En rygskade ændrede Anders' håndværkerkarriere: I dag har han fundet glæden i den lokale XL-Byg

Efter en 14-årig periode som håndværker, blev Anders ramt af en rygskade, der ændrede hans syn på arbejdslivet. Efter en lang kamp med sygdom og en fornyet prioritering af livets værdier, besluttede Anders at søge nye veje (Foto: XL-Byg Tømmergaarden Hals)
Profilbillede
dato

I dag finder du Anders Wittrock i XL-Byg Tømmergaarden Hals, men for blot et par år siden var det ikke noget, der lå i kortene. En skade blev vendepunktet for Anders, der med en baggrund som håndværker har stor faglig viden i dagligdagen.

Med en baggrund som VVS-tag- og facademontør og en periode med arbejde i Norge har Anders oplevet forskellige facetter af byggebranchen, før han i dag har fundet sin plads som salgsassistent i byggebranchen.

Efter en 14-årig periode som håndværker blev Anders ramt af en rygskade, der ændrede hans syn på arbejdslivet. Efter en lang kamp med sygdom og en fornyet prioritering af livets værdier besluttede Anders at søge nye veje.

"Efter halvandet års sygdomsforløb med rygskaden havde jeg ikke lyst til at fortsætte det opslidende arbejde som håndværker," erkender han ærligt.

Hans beslutning om at søge mod XL-Byg Tømmergaarden Hals ændrede ikke kun hans karriere, men gav ham også mulighed for at være tættere på sin familie og nyde livet med sine tre børn.

"Jeg har siden 2016 fået mig tre dejlige unger og har været så heldig at have mit arbejde tæt på min bopæl, hvilket gør det hele endnu mere fantastisk."

"I en kæde som XL-Byg Tømmergaarden Hals er der rigtig mange muligheder for kurser og efteruddannelse, der er med til at gøre jobbet ekstra attraktivt for mig," understreger Anders.

Passion for byggeri og kundeservice
Anders' glæde ved sit nye job som salgsassistent er tydelig, og han deler, hvad der driver ham i det daglige.

"Jeg elsker alt inden for byggeri og at kunne bruge mine erfaringer og uddannelse til at hjælpe andre," forklarer han.

Hans engagement i byggebranchen og muligheden for at fortsætte med noget relateret til byggeri var afgørende for hans valg af karrierevej. Men det er især mødet med andre mennesker, der gør jobbet til en fornøjelse.

"Det bedste ved mit arbejde er udover mine kollegaer alle de mennesker, jeg har mødt og opnår et forhold til professionelt."

"Det er også fedt at arbejde som et led i en organisation, der hele tiden skal stå sammen og levere materialerne til tiden. Det er spændende og af og til udfordrende, men når det lykkes - og det gør det jo som regel - er det super fedt at få ros og anerkendelse af kunden, der vender tilbage igen og igen."

En dag i Anders' liv
Anders' daglige opgaver som salgsassistent spænder bredt, fra at betjene kunder og bestille varer til at sikre, at sortimenterne er opdaterede og i harmoni.

Han ankommer typisk til arbejde kl. 8:00 og har fri mellem 15:00 og 17:30 på hverdage med arbejde hver tredje weekend.

"Jeg bruger en del tid på at blive klogere på mine områder, så jeg kan vejlede vores håndværkere og privatkunder, så jeg kan komme med viden om det værktøj, jeg sælger til daglig, både så de får det rigtige med hjem, og så vi tjener en skilling," fortæller han.

Fremtiden byder på en større indsats i opsøgende salg, hvor Anders vil arbejde aktivt på at besøge kunderne og sikre, at deres behov og ønsker imødekommes.

Så næste gang du slår forbi XL-Byg Tømmergaarden Hals på Strandvejen 2, kan du hilse på Anders, der vil stå klar til at hjælpe dig med stort og småt.

Du finder meget mere om XL-Byg Tømmergaarden på deres Facebookside og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: XL Byg Tømmergaarden Hals A/S